AND ELLER SAND?: "H.C. Andersen tog mange selfies"

Det er tankevækkende at forstille sig, hvordan ikoniske koryfæer inden for fx kunst og videnskab ville reagere, hvis man flyttede dem med i en tidslomme, ind i fremtiden. Ville en Leonardo da Vinci have klappet i sine dygtige hænder, hvis han dukkede op i dag, med al den teknologi som omgiver os (bare fly og space-teknologi  fx) – som han havde forudsagt, foregrebet?

I forbindelse med "Oplev HCAs Odense" ( www.visitodense.dk/hca) læser jeg i en reklameannonce følgende af museumschef og medlem af H.C. Andersen Fondens bestyrelse, Torben Grøngaard Jeppesen, der udtaler sig om vort hjemlige geni, eventyrdigteren: "Han var fascineret af teknologi (...) Hvis digteren havde levet i dag, havde han i øvrigt haft en profil på samtlige sociale medier og lagt en ny seflie ud hver uge. Han lod sig ofte fotografere og var eminent til at iscenesætte sig selv." (min fremhævelse)

Men det er og bliver et tankeeksperiment. Vi kan reelt ikke vide, hvordan genierne ville reagere, hvis de blev nedsænket i - udsat for? - Virkeligheden 2.0, Planeten Jorden Two Point O: Post-internettet.

Og det gælder så sandelig også H.C. Andersen. But I beg to differ – som man siger på engelsk – jeg forbeholder mig retten til at være uenig.

Tænk hvis HCA var indfødt i den digitale tidsalder og blev udsat for mobning  (også) på internettet. Billedet: Han går i 6.klasse. Klip herunder fra en hade-side, oprettet af klassens hårde (anonyme?) kerne:

”Hey, H.C, du stinker, og din mor er en narko-luder! ”

"Hey, H.C. du er for tynd til at være fed! Klammo!"

"Hey, H.C., din næse er for stor, og dine nosser er for små!"

”Hey, H.C., ballet og teater er for bøsserøve!”

Kort sagt: ”Tag og fuck af /  du’ for grim til mig/ og din mor er med på den værste!”(for nu at citere en anden And, nemlig Anden, alias Anders Matehsen, i Terkel i Knibe (xxxx)"

Tag og fuck af, ja. Ville han have kunnet holde det ud?

Selviscenesættelse, jo nok. Lad os gå all in: Jeg tror på, at hvis Hans Christian havde levet med selfiens muligheder/under selfiens åg (alt efter anskuelsesmåde) – så havde det ikke været hver uge, han lod høre fra sig på SAMTLIGE sociale medier, men hver eller hver anden dag: ”Hænger ud med H.C:” (> mail i Hans Christian Ørsteds indbakke: "Du er tagget i et opslag af Hans Christian Andersen).

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at for følsomme individer - og også helt almindelige individer og mindre (skøn)ånder end HCA? - er digitaliseringen af selviscenesættelsen ikke bare en gave. Vi ser det i stigende grad: Kravet om at være på, være med, være inde over - konstant. Hvor langt ud kunne en HCA-sjæl drives - eller hvor langt ville den gå? Kravet om selvrealisering, om effektivitet, om det fejlfrie, pletrensede overflade-liv, får mig til at se på HCA som en såkaldt "12-tals-pige" m/k.

Mobning og indre eller ydre (selv)pålagte krav om perfektion, effektivitet: I modsætning til dengang, er hønsegården ikke kun fysisk sted eller kulturelt-mentalt miljø, men et sted, hvor opdateringer fra hakkende høns og populære kendis-kalkuner, tikker ind. Altid, allerede. Hele tiden.

Ville han have kunnet klare presset? Og hvis ja, hvordan ville han så få og have tid  at tænke alle sine geniale tanker? I en kommunal Virkelighed, hvor det effektive går forud for det unikke - men stjerner helst fremstår som begge dele? Med al den (spild)tid, der skulle bruges på selvpromovering, markedsføring? Hele tiden at skulle tjekke Fjæsbogen, Pippe sine tweets fra svaneægget?

Hvordan overhovedet skrive eksempelvis Skrubtudsen – det grimme dyr, der på trods og tværs af social arv tror på, at det har en ædelsten siddende i panden (midt mellem øjenbrynene, som et tredje øje) – hvis man konstant, ubønhørligt udsættes for (medie)pres?

”Et realityshow starring H.C.”

Mange har set H.C.Andersens håndskrift – hvordan hans ’klo’ formede sig – om ikke andet så ved udgangen af ”Den flyvende kuffert” i Tivoli, hvor den stejle skråskrift rejser sig på væggen som det sidste, før man stiger ud af vognen i den kørende forlystelse. Men i tanke-eksperimentet HCA som indfødt i den digitale tidsalder ER der ingen håndskrift at vise. En digter (fra stenalderen eller i al fald Virkeligheden præ-nettet) skriver et sted om sit arbejde i den håndholdte, analoge proces, at den ene hånd (højre i det tilfælde), er den skrivende, og den anden er den hvilende, tænkende. For HCA ville der slet ikke være en tænkende hånd ind i billedet. Og mindre bogstaveligt, mere konkret: Hvor er den langsomhed, den lomme af ineffektivitet og ikke-opdatering, som hans tanke måske har krævet? Eller bare den gode gamle: "Stille! Geniet arbejdet!" Behovet for stilhed - ydre/indre - at være offline for at kunne udvikle det originale? Hans Christian havde bestemt ordet i sin magt, så han skulle såmænd nok være 'hurtig på tasterne.' Men der er forskel på at associere hurtigt og tænke fremsynet, tænke og se fremtiden, kunne 'spå' om den, som Torben Grøngaard Jeppesen også skriver: "Han var fascineret af teknologi og forestillede sig blandt andet, at mennesket en dag ville flyve i luftballon over Atlanten og gå på Månen."

Nok havde HCA med en vis need for speed – eksempelvis i sin begejstring for jernbaner – men alligevel. Så hastigt globalisering går, så eksponentielt digitale muligheder og Virkeligheder vokser, kan selv en skønånd blive forpustet? Eller hvad? Ville han bare være - og nyde at være - PÅ, omend ikke så så present i det øjeblik at tilstedevær, som poesi (også) kræver?  "Eminent til at iscenesætte sig selv," som museumsdirektøren og bestyrelsesmedlemmet af fonden skriver, ja. Men på bekostning af hvad - om noget?

Det er svært at sige. Jeg syntes bare, at tanken om H.C. placeret i en generation af ubevidst og bevidst selvbevidsthed/-promovering trængte til en nuancering:

Der skulle, i min optik, være mindst to hashtags tilknyttet denne H.C., som begge kan sige noget om de veje, det kunne være gået, hvis han var vokset op, havde været tween eller ung og/eller en berømt forfatter i dag. To veje, som nok er parallelle, men alligevel krydser hinanden og i det paradoks stiller udfordringer op: #stopmedogmob og #internationalkarrieresvaneaeg

H.C. And ville have gjort brug af Børnetelefonen, før han kom så langt som til den lange selfie-stang og chilling med Ørsted i parken?