Skønskrift er virkelig skønt…
Det magiske ved at forme bogstaver i hånden er en af de eneste fysiske dimension i en forfatters arbejde.
Kalli - (gr.: skøn) + grafin (gr.: at skrive/tegne)
Jo mere øjeblikket trænges i baggrunden af effektivitetskrav, jo flere former for meditationer kan vi have brug for. Tror jeg. I al fald er det at skrive i hånden for mig svarende til walking meditation, koncentration-i-bevægelse. Penselsstrøg på papir, som det blandt andet udøves i zenbuddhistisk tradition, har jeg ikke erfaring med. Alligevel ser jeg ligheder: Det er ikke den perfekte cirkel, men den nærværende cirkel, der tæller?
“Den skrivende højre hånd og den venstre tænkende”
- var der engang en digter, der beskrev sit arbejde. Nu om dage er begge hænder i brug ved tastaturet.
Engang imellem må jeg have en pause fra 'skærmbrættet' - der er situationer, hvor det både er praktisk og fornøjeligt at kunne føre en pen. Som under take-off og landing, hvor al elektronisk udstyr skal være slukket. Eller til madpakke-brug: Sedler, der bliver sat pris på.
Analogt ... og langsomt på den rare måde ...
Pen på papir har en høj æstestisk værdi. I breve og indbydelser - på bordkort og takkekort. Og til daglig brug.
Hvis jeg havde otte hænder ligesom Durga ...
...ville jeg altid
have mindst én
i brug
til at skrive ...