Breve fra en Indiensfarer
(Rejseberetninger om tid, bevidsthed og familie - Forlaget Avatar - 2015)
Hvad sker der, når to travle hverdagsforældre og deres børn på 9 og 6 sætter den kommunale virkelighed på stand-by for at rejse fire måneder i Indien, Sri Lanka, Malaysia og Thailand?
Den femte sol
(Digte - Poesiens Hus - 2011)
Det omfangsrige digt-epos afsøger i fem suiter - Jord, Ild, Luft, Vand og Fem - temaet skabelse & destruktion - ikke som modsætninger, men i en gensidigt afhængig, elementær balance. Her væves mytologi fra adskillige kontinenter og mange tidsaldre sammen med en skabelseshistorien om personlige hukommelse. Arketyper som Den Fjerede Slange fra Mellemamerika, hinduismens Shiva, der danser i sit ildhjul, Jættekvinden, der nægter at sørge over Balders død og Freja bag okseploven bindes sammen med generations-genkendelige tråde som ryatæpper, rayonkjoler, skilsmisse-vingummier og børnehavens blå stue. Titlen er inspireret af maya-indianernes forestilling om, at fire universer - sole - er gået forud før dette, vores nuværende.
Bogen rummer tillige digtsamlingerne Kære Hvalp af David Læby og Karnevals Alter af Lene Henningsen.
Akikos ammehjerne
(Fortælling - Lindhardt og Ringhof - 2004)
En fortælling om selve livsmiraklet: Tiden før og efter fødslen og det første år med barnet. På en baggrund af zen-haver, paradoksale gåder og stofbleer justerer en mor sin bevidsthed om krop og sind, nu da Virkeligheden hedder version 2.0. Om det jordskred forældrerollen er, og de muligheder for udvikling, den tilbyder - i fysiske og mentale forhold, sjælelige og kommunale, fra orgasme over skrifttegn til opvask. Titlen er sat sammen af navnet på hovedpersonen, hvis japanske pigenavn betyder 'klart lys' - og 'ammehjerne' , den tilstand af mudret distraktion og knivskarpt nærvær, som indfinder sig, mens hun som i meditation sidder stille for at amme.
Stjernehavet
(Digte - Borgen - 1998)
En digtsamling, der er skrevet på rejse i Mexico og Indien og bevæger sig gennem udstrakte verdenshave og store himmelrum. Her afsøges paradokser - "Hvad hører konkylien så, når den lytter til mit øre?" - ophold i De Lykkeliges Gade, hvor dørhammeren smisker med sølvtunge - og hvad Christoffer Columbus egentlig tænkte, da mandskabet troede de skulle dø. I samlingens afsluttende suite, Drømmebærmytologier, mødes Jahve og Buddha og diskuterer, om de er havnet i Paradis eller Nirvana? Og jeg'et gengiver en dialog, hun fører med Firbenet, drømmeren over dem alle. Titlen antyder den dobbeltoptik, bogen bevæger sig i: Stjernehimlen (også den indre) - og havet(også det ydre).
En fremmed selv
(Digte - Borgen - 1995)
Ordknappe og kuldslåede digte, der afsøger grænserne for mødet som tema: Et jegs møde med sig selv gennem et du - og bevidsthedens møde med identitet gennem sproget. I et univers, hvor april hvirvler røg og aske gennem stuerne, og cigaretrøg og sorgens bålfærd blandes, rejses en på een gang fortvivlet og trøsterig samtale med den elskede, "idet en genbo slår vinduet op og rammer mig i panden med gengældt sol". Titlen spørger til en arketypisk og eksistentiel dobbelthed: Hvem er fremmed - for sig selv - og den anden? Hvem kan genkendes - af sig selv - eller den anden?
Tilbage bliver
(Digte - Borgen - 1994)
Forfatterens debut, en digtsamling, der vandt BogForums debutantpris for digtenes "sjældne evne til at kaste lysglimt ind i det mørke, hukommelsen udgør." Synsvinklen ligger hos en dreng, der i suiternes forskellige scenarier - i trappeopgangen, parken, i nattemørket og siden i kærlighedsmødet - griber sig selv på tværs og trods af alder og tid: "Han gynger på en øde legeplads./ Legepladsens tømthed giver genlyd./Han springer af i farten og når lige akkurat// at blive faderen der griber den springende." Bevidsthedstemaet foldes ud i forskydninger og fald gennem tid og krop. Titlen kan læses sammen med genre-betegnelsen: Det, som står tilbage i erindringen, er digte.
