In-spirare: (latin) indblæse, begejstre. Inspiration er kys…? Og vind. Det tiltaler mig, hvis det virkelig er tilfældet, at skrive på en indånding, som i første omgang ikke har med noget andet skrevet at gøre… Men Fremmedordbogen og Etymologisk Ordbog er, som her, gode støtter for begejstringen.
Igangsættere: Michael Strunge og Klavs Bondebjerg fulgte efter Jens August Schade.
Bestemødre: Astrid og Selma (henholdsvis Lindgren og Lagerlöf). Ursula K. LeGuin. Eventyrene: H. C. Ananas (som min søn kalder ham). Grimmersen (som jeg kaldte dem). De nepalesiske trykt på gråligt papir, de nordiske folkeeventyr. At få lov til at dele dem på ny i højtlæsning, genfortælling. Tolkien. Narnia-universet.
Guitar og fløjte: Bob Dylan. Joni Mitchell. Hariprasad Chaurasia.
Skrifterne: Bibelen, Tao Te Ching.
Oversigten over verdens mytologier, som jeg vender tilbage til. Opslagsbøger om guder og helte, fra Frej til Shiva over Apollon.
Paradokser, litterære og som sådan. Zendigte, koan-traditionen: Hvad er lyden af en hånd der klapper?
Ovids forvandlinger. Paul Celan. Og Vizma Belsevica.
Mine hidtil fire bøger er skrevet i disse åndedrag: Erindringer. Kærlighed. Rejser. Kærlighed, igen: Peace, love and light - baby.